Gå til hovedindhold

Træn med din baby

Træn med din baby er både for alle mødre, der ønsker at komme i form efter fødslen, og for alle fædre der gerne vil træne, hvor der er mulighed for at have sin baby med til træning.
Babys alder må ikke overstige 12 måneder. 

På holdet vil der være styrkebyggende øvelser for hele kroppen, samt fokus på træning af bækkenbund og mavemuskler. 

Der vil både være øvelser der kan udføres sammen med baby, og øvelser der kan udføres mens baby slapper af. Alle øvelser er gode for både mænd og kvinder.

Der er plads til, at forældre og baby kan gå til og fra øvelserne efter behov. Musikken og lydniveauet er tilpasset så baby kan være med.