Hos PureGym ønsker vi et godt psykisk og fysisk miljø
Hensigten med denne instruks er at give dig inspiration til at imødegå konflikter på en måde, der skaber tryghed.
Forebyggende foranstaltninger
- Have vedvarende fokus på omgangstonen over for ansatte og andre medlemmer
- At sætte fokus på muligheder og løsninger frem for problemer
- Forebygge krænkelser via positiv sprogbrug og tydelig kommunikation
- At påtale uhensigtsmæssig adfærd på en fattet og respektfuld måde
- Udvise opmærksomhed overfor andres situationer, ikke passivitet
Hvad kan du gøre?
Hvis man vil nedtrappe en konflikt, skal man:
- Tage ansvar
- Fokusere på fremtidige muligheder
- Tale i ’jeg-form’
- Udforske den andens synspunkt
- Anmode eller ønske
- Konkretisere (give enkeltstående eksempler)
- Tale roligt og lytte til ende
- Bruge i imødekommende kropssprog: Se på den anden, nikke anerkendende
- Fokusér på vedkommendes problem, ikke på attituden
- Giv plads til reaktion, men værn altid om din og andres sikkerhed
Aggressiv konflikt
Skulle en konflikt vurderes til at kunne udvikle sig voldeligt skal du:
- Skab fysisk rum og hold passende afstand (skranker opretholder en naturlig barriere).
- Underret personalet eller tilkald anden hjælp
- Vær opmærksom på kendetegn ved personen som eksempelvis: køn, højde, kropsbygning, alder, hår, hud, øjne, stemme/accent, forklædning, tatoveringer eller andre kendetegn, såsom briller, beklædning, taske, skægvækst m.m.
- Diskret fjerne emner, der kan anvendes som våben eller kasteskyts
Hvad gør PureGym
Vi accepterer ikke adfærd i vores centre, der kan opfattes som krænkende eller respektløs. Trusler og vold er et brud på ”Husets regler” og medfører straks bortvisning, medlemskab ophævet, og udelukkelse fra PureGym.
- Vores ansatte bliver alle uddannet i kommunikation og kropssprog
- Alle centre er udstyret med overfaldsalarmer, der går direkte til det lokale politi
- Alle PureGym centre er udstyret med overvågning, som vi kun udleverer til politiet på politiets anmodning