Inspiration
Mindfulness-øvelser
Hvad er mindfulness?
Mindfulness handler om at være til stede lige nu og her – uden at dømme. Det betyder, at du lægger mærke til dine tanker og følelser, som de er, i stedet for at kæmpe imod dem. Mange bruger guidet meditation til at finde ro og fokus, og det kan være en god måde at komme i gang på. Mindfulness kan hjælpe dig med at stresse af, finde mere energi i hverdagen og skabe balance – både mentalt og fysisk. Det kræver ikke meget – bare et par minutter om dagen kan gøre en stor forskel. Giv det et forsøg, og mærk effekten selv.
Prøv disse mindfulness-øvelser
Mindfulness et godt sted at starte, hvis du gerne vil reducere stress og finde lidt mere ro i hverdagen. Mindfulness handler om at være nærværende – her og nu – og pakke alt andet væk. Her får du et par nemme mindfulness-øvelser, du nemt kan prøve derhjemme eller i frokostpausen. De kræver ikke udstyr, bare et par minutter og lidt ro omkring dig.
1. Vejtrækningsøvelse
- Sæt dig behageligt, og luk øjnene.
- Træk vejret dybt ind gennem næsen i 4 sekunder.
- Hold vejret i 2 sekunder.
- Pust langsomt ud gennem munden i 6 sekunder.
- Gentag i 1-2 minutter, og mærk kroppen falde til ro.
2. Body scan
Sådan gør du:
- Læg dig ned på ryggen, og luk øjnene.
- Start med at fokusere på tæerne – hvordan føles de?
- Bevæg opmærksomheden stille og roligt op gennem kroppen: fødder, ben, mave, bryst, arme og hoved.
- Brug 5-10 minutter, og bemærk dine fornemmelser uden at dømme.
Prøv én mindfulness-øvelse ad gangen – eller begge to – og mærk, hvordan mindfulness-meditation kan hjælpe dig med at reducere stress og finde mere ro i hverdagen. Øvelserne kan både laves hos dit nærmeste PureGym-center eller hjemme hos dig selv.

Få glæde af fordelene ved at træne mindfulness
Når du begynder at dyrke mindfulness, åbner du op for en masse små (men vigtige) forandringer i både krop og sind. Mindfulness handler om at være til stede i nuet – og det kan faktisk gøre en stor forskel i hverdagen. Gennem simple mindfulness-øvelser lærer du at lægge mærke til dine kropslige fornemmelser, tanker og følelser, uden at dømme dem. Det giver ro og mere overskud i din hverdag.
Nogle af fordelene ved at dyrke mindfulness:
- Du bliver bedre til at håndtere stress og uro
- Du får mere fokus og klarhed i sindet
- Du lærer at mærke kroppen og dine kropslige fornemmelser
- Du sover ofte bedre og føler dig mere udhvilet
- Du bliver mere opmærksom på nuet og mindre fanget i tankemylder
Mindfulness kræver ikke meget – bare lidt tid og nysgerrighed. Du kan starte med korte øvelser et par gange om ugen og bygge det op derfra. Uanset om du laver en guidet meditation eller bare sidder stille med lukkede øjne og fokuserer på åndedrættet, så tæller det. Jo mere du træner, jo mere vil du opleve fordelene i både kroppen og sindet. Du kan også træne mindfulness til vores hold i yoga og pilates.