Gå til hovedindhold

Inspiration

Sticky Harissa Tofu med couscoussalat

Er du i humør til noget smagfuldt, farverigt og plantebaseret?

Vores Sticky Harissa Tofu med couscous er en krydret, kødfri ret fyldt med smag. Den er perfekt til både meal prep og farverig aftensmad. 

Retten kombinerer gylden, sprød tofu med en sød harissaglace. Serverer du den med ovnbagte grøntsager og luftig perlecouscous, bliver den et festfyrværkeri af både smag og teksturer. Opskriften er helt vegetarisk, og den er nem at gøre vegansk med få udskiftninger. 

Tofuen giver dig masser af protein, og kikærterne giver dig kostfibre, som holder dig mæt og fyldt med energi. Samtidig får du let dine tre ud af fem stykker frugt og grønt om dagen takket være de mange lækre grøntsager og friske urter. 

Portionsstørrelse

2 personer 

 

Ingredienser

Tofu: 

  • 200 g fast tofu 

  • 1 spsk. majsstivelse (Maizena) 

  • Salt og peber 

  • Kalorielet oliespray 

Couscoussalat: 

  • 1 squash, skåret i tern 

  • ½ rødløg, skåret i tern 

  • 150 g cherrytomater, halverede 

  • 100 g kikærter, drænet 

  • 100 g perlecouscous

  • En håndfuld babyspinat, snittet 

  • 1 spsk. frisk koriander, finthakket 

  • 1 spsk. frisk mynte, finthakket 

Harissaglace:

  • 1 spsk. harissapaste 

  • 1 spsk. honning (eller vegansk alternativ) 

  • ½ tsk stødt spidskommen 

  • ½ tsk paprika 

  • 3 spsk. vand 

  • Saften af ½ citron 

  • 1 tsk majsstivelse rørt op i 1 spsk. vand 

Myntesauce:

  • 2 spsk. varmt vand 

  • 1 tsk sukker 

  • 4 spsk. friskhakket mynte 

  • 3 spsk. hvidvinseddike 

Rør det hele grundigt sammen og lad saucen hvile i 30 minutter inden brug.