Gå til hovedindhold

Inspiration

Opskrift på Sesam Tofu Buddha Bowl

Hvis du gerne vil sænke dit kødforbrug, eller bare er på udkig efter måltider, der er nemme, nærende og fyldt med grøntsager og fibre, så er vores veganske Sesam Tofu Buddha Bowl med thailandsk dressing det perfekte valg. Den er sund, lækker, indeholder 22g protein og har kun 439 kcal per portion. Den er perfekt til meal prep eller som et hurtigt måltid på farten.

 

Nok til: 2 personer

Ingredienser

  • 150g fast tofu, skåret i 2-4 skiver
  • 100g kogt quinoa
  • 2 revne gulerødder
  • 2 tsk sesamfrø
  • 1 forårsløg
  • 50g grønkål
  • 20g kogte edamamebønner
  • 50g rødbede, skåret som nudel-spiraler med en Spiralizer, eller i tynde bånd med en kartoffelskræller
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk. sojasauce
  • En håndfuld frisk koriander

 

Thai dressing:

  • 1 spsk. thailandsk rød karrypaste
  • 3 spsk. kokosmælk
  • 1 tsk sorte sesamfrø

 

Fremgangsmåde:

1. Anret din Buddha bowl med kogt quinoa, revne gulerødder, edamamebønner, rødbeder og grønkål.

2. Hæld rød karrypaste og kokosmælk i en lille gryde, og rør det forsigtigt sammen over lav varme, så den er klar til servering.

3. Sæt en non-stick stegepande på middel varme, læg tofuskiverne på panden og steg dem i 2-3 minutter på hver side, indtil de er gyldne.

4. Imens tofuen steger, blander du sojasauce og sukker sammen og hælder den forsigtigt over tofuen på panden og lader det simre. Vende tofuen, så den bliver fint glaseret på begge sider.

5. Anret den glaserede tofu i din Buddha bowl, enten skåret i strimler eller i terninger som du nu har lyst, og pynt med sesamfrø, forårsløg og frisk koriander.

6. Bland til sidst de sorte sesamfrø i din thai dressing og server det hele sammen.