Gå til hovedindhold

Inspiration

Derfor styrker fællesskabet i træningscentret både krop og sind

Det er velkendt, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på mental sundhed – det frigiver endorfiner, løfter humøret og hjælper med at håndtere stress og angst. Men der sker også noget andet, når du går i et træningscenter.

Uanset om du deltager i holdtræning, styrketræner med frie vægte eller giver den gas på maskinerne, giver træning i et center dig noget, som er mindst lige så vigtigt for dit velvære: forbindelsen til andre mennesker.
Alle dem på fitnessholdet, der smiler til dig, når du ankommer, den personlige træner, der hilser på, når du går forbi, eller dem, du altid ser træne på samme tidspunkt som dig. De er med til at give dig noget, der kan være mere gavnligt end selve træningen. De giver dig en følelse af fællesskab.
Og det er endda allerede før, du overhovedet er begyndt at få venner i centret...
 

I den moderne verden er menneskelig isolation et stigende problem.

Uanset om det er fordi, vi arbejder mere hjemmefra, bruger mere tid på sociale medier, eller bare oftere er alene, bliver vi mere og mere isolerede verden over.
Internettet er måske et godt sted til at netværke, men vi skal huske, at forbindelser IRL (in real life - ude i det virkelige liv) er de mest værdifulde.
Vi mennesker er flokdyr, vi trives i fællesskaber, og det har vi altid gjort. Det er vigtigt for os at indgå i grupper, danne relationer og føle, at vi hører til et sted, og at vi har en 'stamme', som forstår os.  
Der er ingen vej uden om, at vi mennesker har brug for andre mennesker. Og de andre mennesker omkring os kan løfte os og få os til at føle, at der er nogle, som støtter os. Det giver os en følelse af mening og samhørighed.
I et træningsfællesskab kan det være en ekstra stærk faktor.
 

Fordelene ved et træningsfællesskab

1. En følelse af at høre til

Fællesskabet i træningscenteret kan give dig følelsen af et ægte tilhørsforhold. Det kan komme fra et nik fra et andet medlem, du møder hver dag, eller bare følelsen af, at du er et sted, hvor du altid har opbakning og er accepteret, præcis som du er.

2. Fælles oplevelser

Der er noget særligt stærkt i det fælles svedige slid, I udfører i træningscentret. Jeres oplevelser er måske ikke de samme, måske er de mål, I kæmper for, forskellige. Men I har et mål, og de andre skal også forholde sig til resten af tilværelsen uden for centret. Det giver en følelse af kammeratskab.

3. Du kan være dig selv

I træningscentret kan du være præcis den, du er. Roller som forælder, studerende eller kollega sættes midlertidigt på pause, når du klæder om, så du kan nøjes med at fokusere på dig selv. Det skaber en særlig autentisk forbindelse til andre.

4. Et fælles formål

Alle i centret arbejder for sig selv, men de gør det som del af et fællesskab med et delt formål: At blive bedre til noget, og at passe på sig selv. Det kan godt være, at alle er der af forskellige årsager, men det kan være en stærk følelse at vide, at man er en del af et fællesskab, hvor alle arbejder på at forbedre deres velvære. 
Det kan være  motiverende at have det samme formål i fællesskabet. Og det kan føles ekstra stærkt, når du får et “kom så, du kan godt” midt i det sidste sæt og et “god træning” på vej ind eller ud. 

5. Struktur og rutine

Det kan være hårdt arbejde at skabe og fastholde rutiner, især hvis du er ved at gå igennem en hård periode i livet. Men en god rutine kan virkelig hjælpe dig med at holde fast i dit mentale velvære. 
Træning kan blive det holdepunkt, der giver dig rytme og balance i hverdagen, og som hjælper dig med at stå op for dig selv. Det kan endda blive det holdepunkt, du strukturerer resten af hverdagen omkring. Og din pligtfølelse over for fællesskabet kan også hjælpe dig med at holde fast i de gode vaner - især hvis du har en personlig træner, træner på hold eller med en ven.

 

PureGym: Et stærkt fællesskab

Hos PureGym er vi stolte af at skabe stærke, støttende fællesskaber i og på tværs af vores centre. Måske er tiden blevet moden til, at du lægger vejen forbi dit lokale center. Ikke kun for at træne, men også for at blive en del af fællesskabet. 
Dit sind vil takke dig for det. Og du kan finde dit nærmeste PureGym center lige her.