Gå til hovedindhold

10-minutters træningsprogram

5 øvelser på 10 minutter, hver uge

Har du 10 minutter og plads på stuegulvet, så kan du holde dig i form med 5 effektive øvelser, der kommer hele kroppen rundt.

Sådan gør du:

Du udfører hver øvelse i 40 sekunder, efterfulgt af 20 sekunders pause og fortsætter sådan til at du har været alle 5 øvelser igennem to gange.

01. Air squats
02. Push-ups på knæ
03. Lunges
04. Atomic sit-ups
05. Burpees

01. Air squats

Stå med fødderne i skulderbreddes afstand og let vinklet ud. Bøj i knæene og skub hoften let bagud. Din vægt skal være ligeligt fordelt over hele foden og dine knæ skal bevæge sig i samme retning som tåspidserne igennem hele bevægelsen.

02. Push-ups på knæ

Start øvelsen med fødder og hænder i underlaget. Hænderne placeres en smule bredere en skuldrene. Sænk brystet mod underlaget og pres op igen, imens du har fokus på at holde kroppen ret.

03. Lunges

Start øvelsen med samlede ben og 2 håndvægte i hænderne. Tag et stort skridt frem og sænk det bagerste knæ ned mod jorden, samtidig med at det forreste knæ bevæger sig i samme retning som tåspidserne. Hold overkroppen oprejst under hele bevægelsen og vend tilbage til udgangspositionen. Gentag til den anden side.

04. Atomic sit-ups

Start øvelsen siddende, med bøjede knæ og hænderne på fødderne. Stræk kroppen ud og rør jorden med fingerspidserne. Træk derefter knæene op mod brystet samtidig med at overkroppen løftes mod knæene.

05. Burpees

Start bevægelsen ved at bøje knæene, sætte hænderne i gulvet og strække benene ud bag kroppen. Sænk kroppen kontrolleret, men hurtigt ned til jorden og flyt fødderne hurtigt ind under kroppen. Hop op fra en dyb knæbøjet position og klap hænderne sammen bag ved hovedet.

For nemt?

Så får du lige et ekstra tip her

Øg tiden på hver øvelse de næste par uger.

Stream nemt alt indhold

Du finder du også Holdtræning og Træningsprogrammer på vores YouTube kanal.

Her kan du også nemt streame fra din Chromecast eller Apple TV over til din tv-skærm, så er det næsten som at være der selv.

Online trænings-programmer

Vi udvikler løbende træningsprogrammer, som har til formål at hjælpe dig til en altid effektiv og struktureret træning, hvad end den foregår i centret, i haven eller på stuegulvet.

Som medlem af PureGym har du fri adgang til +50 træningsprogrammer i appen.

Vi har gjort et udpluk af dem tilgængelige for alle: